Håndoplægning til fiberforstærket hærdeplast
Håndoplægning er den mest traditionelle metode til fremstilling af fiberforstærket hærdeplast og anvendes primært til formfremstilling, prototyper, one-off-emner eller små seriestørrelser.
Processen for håndoplægning er simpel: I formen lægges glas, som gennemvædes manuelt med flydende resin, f.eks. polyester, vinylester eller epoxy. Herefter komprimeres laminatet for at sikre optimal binding mellem glas og resin og for at fjerne luft mellem resin og fibre.
EM-fiberglas har fremstillet DR TVs' nyhedsdisplay med håndoplæg og fremstiller hjælpematerialer til produktion af vindmøllevinger i håndoplæg med efterfølgende vakuumering.
Fordele ved håndoplægning til fremstilling af hærdeplast:
- Lave form- og udstyrsomkostninger
- Velegnet til prototyper
- Ingen behov for komplicerede injektionsstrategier